Vind- og snelast på pergolaer: Hvad skal specificeres

En pergolas belastningsklassificering giver kun mening, når beregningsgrundlaget følger med. Sne- og vindlaster afhænger af placeringen — efter europæisk praksis beregnes de i henhold til EN 1991-1-3 for sne og EN 1991-1-4 for vind, begge læst sammen med det nationale anneks for installationslandet — og afhænger også af lamellernes position og fundamentet. Send oplysninger om placeringen sammen med forespørgslen, og spørg, hvilken beregning tallet stammer fra.

Hvorfor er belastninger vigtige for en pergola?

En pergola er et tag. Den kan være en let aluminiumskonstruktion med bevægelige dele frem for en konventionel bygning, men den skal kunne stå imod det samme vejr som alle andres tage, og det skal den kunne, mens den åbnes, lukkes og drejes tusindvis af gange i løbet af sin levetid.

Det har tre konsekvenser for køberen:

• Belastningen bestemmer rammen, stolperne og fastgørelserne. En konstruktion dimensioneret til en beskyttet gårdhave og den samme konstruktion dimensioneret til et udsat kystområde er ikke det samme produkt, selv hvis de ser identiske ud på et katalogfoto.


• Klassificeringen er en påstand, der kræver et grundlag. "Kan bære 50 kg/m²" eller "stabil ved 80 km/h" siger ikke meget, før du ved, hvilken standard der er anvendt, ved hvilken lamelvinkel, på hvilket spænd og med hvilket fundament. Et tal uden disse oplysninger er et hul i specifikationen, ikke en specifikation.


• En del af risikoen ligger på stedet, ikke i produktet. Fundamentet, monteringsfladens underlag og de lokale myndighedskrav er afgørende for, hvad der kan bygges; produktberegningen kan ikke afklare dem fra fabrikken.

Hvilke belastninger påvirker en pergola?

Lastkombinationerne er lige så vigtige som de enkelte laster: vind og sne kontrolleres ikke isoleret, og det dimensionerende tilfælde for et bestemt sted er ofte en kombination snarere end en enkelt hændelse.

Hvilke konstruktionsstandarder gælder?

For påvirkningerne på konstruktionen anvender europæisk praksis Eurocode-serien:

• EN 1991-1-3 — snelaster. Snelasten på taget beregnes ud fra snelasten på jorden for placeringen, korrigeret med koefficienter, der tager højde for tagets form, vindaflejring og eksponering samt varmetab gennem taget.


• EN 1991-1-4 — vindlaster. Vindlasten bestemmes ud fra det maksimale hastighedstryk på stedet, korrigeret med trykkoefficienter for formen og det omgivende terræn.


• Nationale annekser — hvert land fastsætter sine egne værdier inden for Eurocode-rammen: kort over snelast på jorden, vindhastighedskort og de sikkerhedsfaktorer, der anvendes sammen med dem. Den samme pergola kan derfor beregnes forskelligt i to lande, og begge beregninger kan være korrekte.


• Aluminiumskonstruktionsstandarden — aluminiumskonstruktioner dimensioneres efter en særskilt del af Eurocode-familien (EN 1999-1-1), som omhandler materialets særlige egenskaber snarere end selve belastningerne.


• Lokal godkendelse — i de fleste jurisdiktioner kræver en permanent konstruktion af denne type kontrol ved en lokal konstruktionsingeniør, og denne godkendelse er et særskilt trin i forhold til produktberegningen.

Oplysninger om stedet til en RFQ

Send så mange af disse oplysninger, som du har, allerede i den første forespørgsel. Hver manglende oplysning bliver en antagelse, og antagelser er dér, hvor en senere rettelse koster penge.

Ramme, stolper og forankring

Kvalitativt bærer stolperne de lodrette belastninger og momentet fra vinden; tagkonstruktionen bærer spændene; forankringen overfører begge dele til jorden eller pladen. Producenternes offentliggjorte klassificeringer afhænger ofte af et angivet fundament — en fundamentstørrelse og ankerboltdimensioner angivet i databladet — fordi det samme tag på et svagere underlag er en anden konstruktion.

To gode vaner fra konstruktionsingeniørers måde at læse en tegning på:

• Spørg, hvad klassificeringen forudsætter om underlaget. En sne- eller vindværdi, der kun gælder med et bestemt fundament, er ikke alene en egenskab ved taget; den gælder for tag plus fundament, og den anden del findes på dit sted.


• Spørg til forankringsdetaljen for opadrettet sug. Vind på et åbent lameltag trækker lige så ofte opad, som den presser nedad, og det er normalt ankerne, ikke rammen, der modstår dette. En forankringsdetalje, der er udformet til det faktiske underlag — beton, murværk, stål eller træ — er mere værd end en generisk fastgørelsesanvisning.

Hvordan opfører en pergola med lameltag sig i vind og sne?

Et lameltag har forskellige positioner, og hver position har sin egen aerodynamik:

• Lukket. Taget fungerer som en flade: sne kan ophobe sig, vindtrykket virker over hele arealet, og tagrenderne leder smeltevand væk. Det er denne konfiguration, der anvendes i beregninger af snelast.


• Åbent eller delvist åbent. Lamellerne står på skrå; taget er ikke længere en flade, men et sæt blade, det opadrettede sug øges, og konstruktionen påvirkes af vinden både mellem og over lamellerne.


• Trukket tilbage. Taget er samlet i den ene side; lastvejen ændres igen, og det er normalt den position, stormstyringen bruger, når systemet har strøm og sensorer til at træffe beslutningen.

Én ting bør man hverken love eller acceptere: automatisk afskridning af sne. Et lameltag, der "fjerner sneen ved at åbne", afhænger af, at sneen glider af, inden åbningen er fuldført, af vinklen, temperaturen og hvad der befinder sig nedenunder. Det erstatter ikke en beregning af snelast, og et datablad, der bruger det i stedet for en sådan beregning, springer beregningen over.

Fundamenter og vægfastgørelser

Fundamenterne optager de belastninger, som konstruktionen ikke kan: det opadrettede sug, momentet ved bunden af hver stolpe og den lodrette vægt. Størrelsen afhænger af jorden og belastningerne, og derfor angiver offentliggjorte klassificeringer med fundamentmål i praksis et system.

Vægfastgørelser kræver særlig opmærksomhed. Når den ene side fastgøres til en bygning, overføres vindlast til væggen, så væggen — dens materiale, tykkelse og tilstand — bliver en del af konstruktionen. Bed om fastgørelsesdetaljen, og kontrollér den i forhold til det, der faktisk findes: et beslag beregnet til beton er ikke et beslag til en hulmur.

I begge tilfælde er den lokale konstruktionsingeniørs godkendelse det trin, der bekræfter, at konstruktionen passer til stedet; leverandørens beregning dækker produktet, og tilsammen dækker de projektet.

Hvem har ansvaret for hvad?

De fleste uenigheder på dette område skyldes et hul mellem de to første roller: en produktberegning opfattes som en godkendelse af stedet, eller en antagelse om stedet opfattes som en produktgaranti. Når ansvarsfordelingen skrives ned, forsvinder dette problem.

I praksis viser denne ansvarsfordeling sig også i små daglige spørgsmål. Hvem afgør, hvornår taget trækkes tilbage i en storm — sensorens tærskel eller en person på stedet? Hvem servicerer tagrenderne, og med hvilket interval? Hvem opbevarer beregningen til næste inspektion? Aftalte svar inden overdragelsen koster intet; svar, der skal forhandles under den første fejl, koster tid og som regel goodwill. Siden om garanti og service beskriver, hvad der sker, efter installationen er godkendt.

Sådan læses en klassificering i et datablad

Fem ting, du skal undersøge, før en klassificering kan sammenlignes med en anden:

• Standarden og dens udgave — hvilke Eurocode-dele der blev anvendt, og hvilket nationalt anneks.


• Lastværdierne ved hvilken lamelvinkel — lukket, åben og trukket tilbage er tre forskellige konstruktioner.


• Det spænd, værdierne gælder for — en klassificering for en mindre model gælder ikke automatisk for en større.


• Fundamentforholdene — forudsat fundamentstørrelse, ankermål og underlag.


• Hvad der indgår i egenvægten — skærme, glas og tilbehør ændrer både vægten og vindarealet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken snelast kan en pergola tåle?

Det afhænger af modellen, spændet og beregningsgrundlaget bag tallet, så svaret skal komme fra producentens beregning for din konfiguration og ikke fra et fremhævet tal. Send placeringen — som bestemmer snelasten på jorden — sammen med forespørgslen, og spørg, hvilken beregning og hvilket nationalt anneks klassificeringen er baseret på.

Beviser en vindklasse efter EN 13659 konstruktionsstyrke?

Nej. EN 13659 er produktstandarden for skodder og udvendige persienner; den klassificerer produktets ydeevne, ikke den konstruktive kapacitet for en fritstående eller vægmonteret ramme. Konstruktive vind- og snelaster for en pergola følger EN 1991-1-4 og EN 1991-1-3 med det nationale anneks, og konstruktionen kontrolleres efter aluminiumskonstruktionsstandarden.

Ændrer sideskærme vindlasten?

Ja. Skærme lukker de åbne sider, så de øger det areal, vinden virker på, og ændrer, hvordan belastningen overføres til stolper og fundamenter; glas tilfører desuden vægt. Hvis der planlægges skærme, skal de med i RFQ'en, så den beregnede konfiguration svarer til den, du modtager.

Har jeg brug for en konstruktionsingeniør?

Ofte ja, typisk fordi de lokale myndigheder kræver det for en permanent konstruktion. Ingeniøren kontrollerer belastningerne på stedet, fundamenterne og fastgørelserne og godkender installationen; producentens beregning dækker produktsiden. Normalt er begge dele nødvendige, og de kan ikke erstatte hinanden.

Er vindhastighed i km/h tilstrækkeligt som specifikation?

Nej. Vindhastighed alene er en påstand uden grundlag: Den angiver ikke, hvilken standard, lamelvinkel, spændvidde eller hvilket fundament den gælder for. Bed om klassen eller lastværdien med beregningsgrundlaget, på samme måde som for en zip-skærm — se siden om vindmodstand for, hvordan sådanne oplysninger skal læses.

Hvilket fundament har jeg brug for?

Det afhænger af belastningerne, jorden og konstruktionen, og derfor angiver producenter, der offentliggør fundamentmål, en forudsætning for et system snarere end et universelt svar. Send oplysninger om jordforholdene med RFQ'en — eksisterende plade eller nyt fundament, jordtype, eventuelle geotekniske data — og spørg, hvilket fundament klassificeringen forudsætter; få det derefter kontrolleret lokalt.

Kilder og standarder

• CEN-CENELEC — udgiver af Eurocode-standarderne for påvirkninger, der nævnes på denne side (EN 1991-1-3 sne, EN 1991-1-4 vind, EN 1999-1-1 aluminiumskonstruktioner); bekræft den gældende udgave og det relevante nationale anneks, før du angiver en paragraf.
• Sneværdier og vindværdier skal hentes fra det nationale anneks for installationslandet, ikke fra denne side.

Relaterede sider

Arkitektoniske systemer · Bioklimatisk pergola · Saks-bioklimatisk pergola · Stempelbetjent bioklimatisk pergola · Pergolaleverandør til Europa · Pergolaleverandør til Golfregionen · Garanti og service · Vindmodstand for zip-skærme · Anmod om et tilbud