Zip-screenes vindbestandighed: klasser og grænser

Zip-screenes vindbestandighed angives som en klasse fra 0 til 3 efter EN 13561, og en klasse giver kun mening sammen med den størrelse og det stof, den er tildelt. Lynlåsen i sideskinnerne holder stoffet fast i sin kanal, så den klassificerede ydeevne er højere end for et almindeligt rullegardin — men klasse 3 er stadig ikke en stormklassificering. Spørgsmålet er derfor, hvilken prøvningsrapport der dækker hvilket felt.

Hvor meget vind kan en zip-screen klare?

Det korte svar: Det, klassen angiver for netop den konfiguration, og ikke mere. En vindklasse er ikke en egenskab ved et mærke eller en produktfamilie; den er resultatet af en test af ét felt med angivet bredde og højde, et angivet stof og en angivet montering. Ændres blot én af disse faktorer, kan tallet også ændre sig.

En klassificering bør læses i tre dele:

• Klassen — 0 til 3 efter EN 13561, fastsat på grundlag af prøvning efter vindprøvningsmetoden (EN 1932).


• Konfigurationen — feltets størrelse, stoffet, skinnesystemet og monteringsmåden, fordi klassen gælder for netop disse forhold.


• Grænserne — de maksimale størrelser, hvor klassen gælder, offentliggjort for hver model, samt tilbagetrækningsreglen, der holder feltet ude af vind, det ikke er klassificeret til.

Hvorfor er zip-skinner vigtige i blæsevejr?

Et traditionelt udvendigt rullegardin lader stoffet blafre. Vinden belaster stoffet, stoffet svinger væk fra rullen, belastningen på bundlisten vokser, og på et tidspunkt begynder feltet at slå mod kassetten. Hele denne bevægelse skaber kræfter, og det er bevægelse, der river stoffet og bøjer beslagene.

En zip-screen fjerner bevægelsen langs siderne. Stoffet har en svejset lynlåskant langs hver lodrette kant, kanten ligger i en kanal i sideskinnen, og feltet kan derfor hverken løftes ud af skinnen eller blafre sidelæns. Kraftvejen bliver: vind på stoffet → stof til skinner → skinner til konstruktionen. Det har to konsekvenser:

• Højere klassificeret ydeevne ved samme størrelse, fordi den frie kant, der ellers ville svinge, fastholdes. Derfor bør et zip-produkt og et produkt uden zip med identiske mål ikke sammenlignes alene ved at se på dem.


• Skinnerne og deres fastgørelser bliver det kritiske element. Når stoffet fastholdes, overføres belastningen til skinnen. Et felt i klasse 3 med en skinne fastgjort til et svagt underlag er derfor en klasse 3-idé snarere end en klasse 3-installation.

Vindklassificering og prøvningsstandarder

EN 13561 fastsætter ydeevnekrav til udvendige persienner og markiser, herunder vindklasserne. EN 1932 er prøvningsmetoden for vindbestandighed af markiser og udvendige persienner. Producentens klasseangivelse bør bygge på begge: en metode, der har frembragt resultatet, og krav, som resultatet vurderes efter.

Klasserne, som producenterne offentliggør (intervallerne er gengivet, som de står i europæiske datablade, og varierer lidt mellem producenter og mellem udgaverne af standarden, EN 13561:2004 og EN 13561:2015):

To forbehold gælder for tabellen. For det første er km/h-intervallerne angivet med kilde — det er tallene, Renson anfører i sit ZipShade-datablad, og Verano offentliggør i sin vindvejledning — og de er vejledende omregninger af en klasse, ikke prøvningsresultater for produkter, der sælges her. For det andet er klasse 3 den højeste klasse efter denne standard; en angivelse af Beaufort 9 eller 10 eller et tal i m/s er ikke en EN 13561-klasse og kan ikke sidestilles med en sådan.

En standard bør ikke indgå i diskussionen her: EN 13659 omhandler skodder, ikke persienner, selvom den står på nogle zip-screen-markedsføringssider. Vindbestandighed for udvendige persienner hører under EN 13561 med EN 1932 som prøvningsgrundlag.

Hvad påvirker resultatet?

Den sidste række bliver oftest overset: Et vindmålerinstrument fortæller systemet, hvornår det skal trække feltet ind, og nytten afhænger helt af placeringen, kalibreringen og motorens reaktionstid. Siden om motorisering beskriver sensorer og styringer i detaljer.

Vindsensorer og automatisk tilbagetrækning

Princippet er enkelt og bør beskrives præcist: En vindsensor måler vinden, og når den overstiger en fastsat tærskel, trækker systemet feltet ind eller forhindrer det i at køre ned. Sensoren øger ikke klassen. Klassificeringen gælder for den testede konfiguration; sensoren er den regel, der holder feltet inden for klassificeringen ved at få det ud af vinden, før grænsen nås.

Spørgsmålene om sensoren bør derfor handle om driften snarere end markedsføringen: Hvor monteres den (et beskyttet hjørne registrerer mindre vind end en eksponeret forkant)? Kan tærsklen justeres og indstilles for det enkelte sted? Trækkes feltet ind ved strømsvigt såvel som ved vind? Og hvad gør systemet, hvis sensoren svigter? En sensor, der ikke er kalibreret eller er placeret forkert, giver en falsk tryghed. Det er værre end slet ingen sensor, fordi ingen sætter spørgsmålstegn ved den.

Eksponering og bygningens højde

Vinden tiltager med højden og eksponeringen: En altan på niende etage oplever stærkere vind end en terrasse i stueplan, og en placering ved et hjørne er mere udsat end en beskyttet placering i samme bygning. Det er ofte her, klasseangivelser misforstås — klassen gælder for den testede konfiguration, ikke for alle bygninger, hvor feltet kan monteres.

Det giver anledning til to praktiske råd. For det første skal du bede om klassen for den størrelse, du vil købe, ved den faktiske placering og eksponering; en klasse certificeret ved en mindre teststørrelse siger intet om et større felt. For det andet skal tilbagetrækningsreglen betragtes som en del af designet: Afgør på forhånd, hvornår felterne trækkes ind, hvem der styrer det, og hvad standardpositionen er ved stormvarsel. Skader opstår, når felterne bliver stående, fordi ingen har fastlagt reglen.

Ved udsatte placeringer er den fornuftige rækkefølge: Fastlæg først størrelsen og eksponeringen, derefter klassen og til sidst sensorens funktion — i stedet for først at vælge en klasse og derefter gøre feltet mindre, så det passer.

Hvad bør producenten levere?

Inden bestilling bør du få seks dokumenter og svar:

• Prøvningsrapport efter EN 13561 for konfigurationen — med angivelse af klasse, feltstørrelse, stof og installation, så rapporten svarer til det, der leveres.


• Vindprøvningsmetoden bag resultatet — EN 1932, angivet i rapporten eller overensstemmelseserklæringen.


• Ydeevnedeklaration / CE-mærkning — dokumentet, der udarbejdes for produktet efter byggevareordningen, med de egenskaber, der deklareres.


• Tabel over maksimale størrelser — for hver model og hvert stof: bredde- og højdegrænser for hver klasse.


• Installationsvejledning — fastgørelsesmønster, forudsætninger om underlaget, tilspændingsmoment og tolerancen for justering af sideskinnerne.


• Dokumentation for sensor og tilbagetrækning — tærskeladfærd, standardindstillinger og fejltilstande, hvis tilbuddet omfatter en sensor.

Almindelige fejl og hvordan de undgås

• Fastgørelser, der er underdimensioneret i forhold til belastningen. Feltet er klassificeret; skruerne i et svagt pudslag er ikke. Angiv fastgørelser ud fra underlaget og med dokumenterede værdier fra fastgørelsesproducenten.
• Felter bestilt for store. Klassen blev aflæst for en mindre størrelse i kataloget og derefter overført til projektets største felt. Kontrollér størrelsestabellen for klassen ved de tilbudte mål.
• Ingen sensor på et udsat sted. Klassen forudsætter, at nogen trækker feltet ind; på et vindudsat hjørne uden sensor er der ingen til at gøre det.
• Stof valgt alene efter udseendet. En anden vævning eller vægt kan ændre egenskaberne; bekræft, at klassen gælder for stoffet og ikke kun for modellen.
• Sideskinner, der ikke er justeret korrekt. En skæv kanal fastholder ikke lynlåskanten jævnt, så den ene kant belastes mere end den anden. Justeringstolerancen står i vejledningen og bør kontrolleres under installationen, ikke ved afleveringen.
• For let bundliste i forhold til bredden. Blafren og folder opstår, feltet svinger, og skinnernes kanter udsættes for gentagne belastninger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder vindklasse 3?

Det betyder, at feltet er testet og klassificeret i den højeste klasse, EN 13561 definerer for udvendige persienner. Producenterne angiver et tilsvarende interval — Renson anfører 38–48 km/h, og Verano 38–49 km/h for klasse 3, begge med henvisning til deres egne datablade — og intervallerne ligger omkring Beaufort 6. Klassen gælder stadig kun for den testede størrelse, det testede stof og den testede installation, så spørg, hvilken konfiguration angivelsen dækker.

Er en zip-screen stormsikker?

Nej. Ingen udvendig persienne er stormsikker, og klasseskalaen stopper langt under stormforhold. Træk felterne ind, når der varsles storm, og betragt tilbagetrækningsreglen som en del af specifikationen, ikke som en vurdering, operatøren skal foretage i situationen.

Hvorfor falder vindklassificeringen, når bredden øges?

Et bredere felt præsenterer en større flade og belaster skinnerne mere, så samme stof og ramme når deres grænser tidligere. Derfor offentliggøres klasserne op til en maksimal størrelse for hver model, og størrelsestabellen er det første, du bør kontrollere, når feltet bliver bredere.

Erstatter vindsensorer en vindklasse?

Nej. En sensor holder feltet inden for klassificeringen ved at trække det ind, før grænsen nås; den hæver ikke grænsen. Klassen stammer stadig fra prøvningsrapporten for konfigurationen, mens sensoren er en driftsmæssig sikkerhedsforanstaltning.

Kan en zip-screen bruges på en altan i et højhus?

Kun hvis en rapport dækker konfigurationen for den aktuelle højde og eksponering. Placeringer i højhuse gør det som regel nødvendigt at gennemgå maksimale størrelser, fastgørelser og tilbagetrækningstærskler igen. Eksponeringen øges med højden, så den fornuftige fremgangsmåde er at forelægge producenten oplysninger om stedet og lade klassen følge af dem.

Hvilken standard tester vindbestandighed?

EN 1932 er prøvningsmetoden for vindbestandighed af markiser og udvendige persienner, mens EN 13561 fastsætter ydeevnekravene og de vindklasser, resultaterne klassificeres efter. EN 13659 omhandler skodder, ikke persienner, og bør ikke henvises til for zip-screens.

Hvad hvis producenten kun angiver km/h eller Beaufort?

Bed om klassen og den testede konfiguration bag angivelsen. Værdier i km/h og Beaufort er omregninger eller påstande, som varierer mellem udgivere, mens en klasse med angivet størrelse, stof og prøvningsrapport kan verificeres og sammenlignes med et andet tilbud.

Kilder og standarder

• CEN-CENELEC — udgiver af EN 13561 (ydeevnekrav til udvendige persienner og markiser), EN 1932 (vindbestandighedsprøvning) og EN 13659 (skodder); kontrollér den gældende udgave, før en bestemmelse citeres.
• Omregninger af vindklasser i tabel A er hentet med kildeangivelse fra europæiske producentdatablade (Renson ZipShade-datablad; Veranos vindvejledning) og er kun vejledende.
• Tysk installationsvejledning om produkter i klasse 0: installationsvejledning fra aussenrollo.de.

Relaterede sider

Oversigt over zip-screens · Lodrette zip-screens · Zip-screen-teknologi · Motorisering og automatik · Brand og overensstemmelse · Pris pr. m² · Ofte stillede spørgsmål om arkitektoniske systemer · Anmod om et tilbud