Marmors tekniske data og prøvningsstandarder

Marmors tekniske specifikationer og prøvningsstandarder omfatter de egenskaber, der afgør, om stenen egner sig til en anvendelse: densitet og porøsitet, vandabsorption, bøjnings- og trykstyrke, skridsikkerhed, frostbestandighed og dimensionstolerancer — hver målt efter en navngiven EN-prøvningsmetode og ikke beskrevet med en leverandørs tillægsord. Bed om rapporten for det leverede parti, ikke om en "typisk værdi" fra et katalog, fordi natursten varierer fra blok til blok, og partiet er det, der ankommer til byggepladsen.

Hvilke tekniske marmorspecifikationer og prøvningsstandarder er vigtige for de enkelte anvendelser?

Forskellige anvendelser belaster stenen på forskellige måder, så den vigtigste egenskab afhænger af opgaven og ikke af materialet betragtet abstrakt.

• Gulve udsættes for rullende trafik, fodgængere og rengøringskemikalier. Skridsikkerhed og vandabsorption er afgørende; bøjningsstyrke er vigtig for fliser i stort format, der spænder over et hulrum. Se marmorgulve for specifikationernes kontekst.


• Trapper koncentrerer belastningen på forkant og kanter, og trinfladen er skåret ned i stedet for at have fuld tykkelse ved den afrundede forkant. Bøjningsstyrke og dimensionstolerancer er vigtigst, tæt fulgt af skridsikkerhed i offentlige bygninger. Trapper beskriver fremstillingsdetaljerne.


• Væg- og loftbeklædning bæres af beslag og klæbemiddel eller mekaniske ankre, så pladen skal have tilstrækkelig bøjningsstyrke og en sund bagside. Vægten pr. kvadratmeter afgør valget af ankre. Se vægbeklædning.


• Bordplader udsættes gentagne gange for vand, syrer og varme. Vandabsorption og porøsitet afgør, hvor modtagelig stenen er for pletter; tykkelsestolerance og planhed afgør, om fugerne lukker. Bordplader beskriver materialet.


• Udendørs brug indebærer desuden frost/tø-påvirkning og pletter fra regnvand. Frostbestandighed og vandabsorption bør læses sammen, og overfladebehandlingen påvirker også stenens forvitring.

Oversigt over prøvningsstandarder

Tabellen er den praktiske oversigt: egenskab, standarden der måler den, hvad resultatet fortæller, hvor egenskaben har størst betydning, og hvad du skal kontrollere i selve rapporten.

Fakta til citat: EN 1469 omfatter plader til væg- og loftbeklædning; EN 12058 omfatter plane plader til gulve og trapper, herunder fodlister; ingen af dem omfatter montering. En produktstandard beskriver kravene til varen, ikke hvordan den skal fastgøres til væggen.

Kontrollér altid den gældende udgave, før du anfører en standard i en kontraktbestemmelse: udgaver revideres, og nogle trækkes tilbage, mens en national implementering af en EN-standard kan have et andet årstal. For arbejde på det amerikanske marked er ASTM C503 referencespecifikationen; se sammenligningen med andre dimensionsten for kontekst.

Produktstandarder og prøvningsmetoder: Hvad er forskellen?

De to forveksles ofte, og forskellen afgør, hvad en rapport faktisk kan dokumentere.

En prøvningsmetode — EN 1936, EN 13755, EN 12372, EN 1926, EN 14231 — beskriver, hvordan en prøve klargøres, og hvordan én egenskab måles. Resultatet er et tal knyttet til den pågældende prøve på den pågældende dag. Det siger ikke noget om, hvorvidt tallet er godt nok; den vurdering hører hjemme i din specifikation.

En produktstandard — EN 1469 for beklædningsplader, EN 12058 for gulv- og trappeplader, EN 12057 for modulfliser — definerer kravene til den leverede vare: tolerancer, mærkning, dokumenterne der skal følge med, og hvilke prøvningsresultater der henvises til. Den kan kræve prøvninger efter bestemte metoder uden selv at fastsætte en bestågrænse.

En specifikation formuleret som "plader efter EN 1469" er derfor ufuldstændig, medmindre den også angiver, hvilke egenskaber der kontrolleres, og hvad der accepteres. Derimod kan "prøves efter EN 13755, resultat registreres pr. parti" kontrolleres, selv hvis grænseværdien står et andet sted i dokumentet. Blandes udgaverne, bliver problemet større: En rapport efter en tilbagetrukket udgave og en udbudsklausul, der henviser til den gældende udgave, er uenige på papiret, selv om stenen er i orden.

Sådan læser du en prøvningsrapport for marmor

En rapport er kun så nyttig som dens metadata. Kontrollér disse felter, før du accepterer den:

Det sidste punkt giver anledning til flere diskussioner end alle de øvrige tilsammen: overfladebehandlingen ændrer den overflade, prøvningen faktisk undersøger, og en rapport om en poleret flade afklarer ikke spørgsmål om en mat flade. På siden om kvalitetskontrol og reklamationer kan du se, hvordan de samme felter bruges ved kontrol af en leverance ved ankomst.

Hvorfor offentliggjorte "typiske værdier" ikke er garantier

En typisk værdi er et gennemsnit baseret på tidligere produktion, og tre forhold adskiller den fra en garanti. Natursten varierer inden for en blok, mellem blokke fra samme stenbrud og mellem lag i stenbruddet; en typisk værdi fortæller ikke, hvorfra dit materiale stammer. Et lag i stenbruddet ændrer sig over tid, så et tal offentliggjort for flere år siden beskriver en sten, der måske ikke længere brydes. Og en typisk værdi er ikke knyttet til dit parti, så selv hvis den var korrekt, da den blev offentliggjort, indebærer den ingen forpligtelse for den leverance, du står med.

Det betyder ikke, at typiske værdier er ubrugelige — de er gode i de tidlige designfaser, til sammenligning af stentyper og som grundlag for dimensioneringsantagelser. Fejlen er at tage dem med ind i en kontrakt, som om de var prøvningsresultater. Når en værdi er vigtig, skal du bede om målinger af det leverede parti og skrive acceptkriterierne ind i vilkårene i køberguiden.

Indhentning af rapporter pr. parti og pr. anvendelse

To vaner dækker det meste af risikoen. For det første skal du bede om rapporter pr. parti i stedet for én rapport pr. produkt: Partiet er den enhed, der sendes, som inspektøren kontrollerer, og som en reklamation vedrører. For det andet skal prøvningssættet passe til anvendelsen — en gulvordre kræver resultater for skridsikkerhed og absorption, som en foyer vil udsætte gulvet for, mens en ordre på udvendig beklædning først og fremmest kræver dokumentation for frostbestandighed og bøjningsstyrke.

Ved køb af blokke til videreforarbejdning er det praktiske spørgsmål, hvilket parti de endelige pladerapporter skal henvise til. Derfor er det en god idé at skrive blokreferencen i ordren og kræve den på kassernes etiketter. Sammenligning af blokke, plader og fliser forklarer, hvor i kæden de enkelte kontroller hører hjemme.

Dimensionstolerance: Det, ingen styrkemåling kan rette op på

Rapporter om styrke og absorption fortæller ikke, om stykkerne passer sammen, og dimensionstolerancer er dér, installationsbudgetter vindes eller tabes. Tykkelsestolerancen afgør, om fliser fra to kasser ligger plant uden slibning; planheden afgør, om fugen mellem store plader lukker, eller om pladen vipper; tolerancer for længde og bredde samt vinkelrethed afgør, om fugelinjerne forbliver lige hen over et gulv; og på trapper afgør ensartethed i trintykkelse og forkantsprofil, om trappeløbet ser ud som én helhed eller flere forskellige dele.

Disse forhold måles anderledes end styrke. Ingen brækker et prøvestykke: En tekniker kontrollerer tykkelsen med skydelære eller måleur på definerede punkter, planheden med retholt eller overflademåling og vinkelrethed på tværs af hjørnerne. Produktstandarderne — EN 12058 for gulv- og trappeplader, EN 12057 for modulfliser og EN 1469 for beklædningsplader — fastlægger krav til mærkning og tolerancer for de leverede varer. Den toleranceklasse, du accepterer, bør derfor angives i ordren med henvisning til standard og udgave, ikke overlades til udtrykket "kommerciel tolerance", som betyder noget forskelligt på hvert værksted.

To praktiske vaner hjælper. Spørg, hvilke punkter på emnet der måles, og hvor mange emner i en leverance der kontrolleres, for en tolerance angivet for én kant på én prøve siger ikke noget om kassen som helhed. Husk også, at toleranceproblemer først opdages ved monteringen, længe efter at styrkerapporten er arkiveret — intet bøjningsresultat får en plade til at ligge plant. Når et gulv limes over et stort areal, er ensartet tykkelse vigtigere end en marginal forbedring af et styrketal. Det er en af grundene til, at siden om overfladebehandlinger behandler overflade og dimensioner samlet.

Specifikationsklausuler til udbud

Klausulformuleringer, der holder i en tvist, er som regel klare, præcise og fri for tal, ingen har målt. Eksempler i almindeligt sprog:

• "Leverandøren skal fremlægge prøvningsrapporter efter de gældende udgaver af EN 13755 og EN 12372 for det leverede parti med angivelse af laboratorium, dato og prøvens oprindelse."


• "Rapporterne skal identificere stenen med den handelsbetegnelse, der anvendes i denne kontrakt, og angive stenbruds- eller blokreference."


• "Hvis en typisk værdi angives i udbudsdokumenterne, skal den betegnes som vejledende og må ikke anvendes som acceptkriterium."


• "Accept vurderes i forhold til den godkendte prøvereference, der er registreret i kontraktens bilag."


• "Den gældende produktstandard for plader skal angives med udgaveår i specifikationen."

Almindelige fejl

• At bruge en rapport for poleret overflade til en ordre med slebet overflade. Den prøvede overflade er ikke den leverede overflade.
• At prøve sten fra et andet stenbrud. Samme handelsbetegnelse, et andet lag: Rapporten er ægte, men handler stadig ikke om din sten.
• At blande udgaver af standarder. Udbuddet henviser til ét årstal, rapporten til et andet; uoverensstemmelsen opdages ved evalueringen, ikke i stenbruddet.
• At acceptere en katalogside i stedet for en rapport. Typiske værdier giver kontekst, ikke dokumentation for et parti.
• Kun at kontrollere hovedtallet. Læs først antal prøvestykker, konditionering og prøvens oprindelse; derefter kommer tallet.
• At glemme dimensionstolerancer. Tykkelse og planhed afgør monteringsresultater, som ingen styrkemåling kan rette op på bagefter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken standard gælder for gulvplader af marmor?

EN 12058 er produktstandarden for plane plader af natursten, der bruges som belægningsenheder til gulve og trapper, herunder fodlister, til indendørs og udendørs brug. Det er en produktstandard, så kombinér den med prøvningsmetoder, der måler de egenskaber, du er interesseret i, såsom EN 13755 for vandabsorption.

Hvilken standard gælder for beklædningsplader af marmor?

EN 1469 omfatter naturstensplader til beklædning af indvendige og udvendige væg- og loftflader og udelukker agglomereret sten. Standarden omfatter ikke fastgørelse med mørtel eller klæbemidler — monteringsmetoden skal specificeres særskilt, så angiv begge dele.

Er vandabsorption det samme som porøsitet?

Nej. Porøsitet (EN 1936) beskriver, hvor meget hulrum stenen indeholder, opdelt i total og åben porøsitet; vandabsorption (EN 13755) beskriver, hvor meget vand stenen optager under prøvningsforholdene. De følges som regel ad, men en sten med åbne porer kan absorbere vand hurtigt, mens en sten med overvejende lukkede porer kun absorberer lidt — læs begge værdier, før du drager en konklusion om pletter.

Hvilken prøvning måler skridsikkerhed?

Skridsikkerhed målt med pendulmetoden er omfattet af EN 14231. Bed om resultatet sammen med oplysninger om prøvestykkets overfladebehandling, for en poleret prøve beskriver ikke det slebne eller børstede gulv, du køber.

Hvem bør udføre prøvningerne?

Et laboratorium, der er kompetent til den pågældende metode, og — hvor reglerne på destinationsmarkedet eller udbudskravene kræver det — akkrediteret til netop den prøvning. Kontrollér, at rapporten angiver laboratoriet og standardens udgave; uden de to oplysninger kan rapporten ikke vurderes.

Er typiske værdier i et katalog tilstrækkelige til et udbud?

Nej. Typiske værdier er gennemsnit fra tidligere produktion og indebærer ingen forpligtelse for dit parti. De er nyttige til tidlige designsammenligninger; accept kræver målinger af det leverede materiale, registreret med henvisning til partiet.

Gælder en prøvningsrapport for alle leverancer?

Nej. En rapport beskriver det prøvestykke, der blev prøvet, fra det parti og på den dato, der er angivet. Når partiet ændres, beskriver rapporten ikke længere det, der ankommer — derfor skal rapporter indhentes pr. parti og knyttes til leverancen med en blok- eller partireference.

Kilder og standarder

• CEN-CENELEC — udgiver af EN-standarderne for prøvningsmetoder og produkter til natursten, der er nævnt på denne side; kontrollér den gældende udgave dér, før du skriver en klausul.
• ASTM International — udgiver af ASTM C503, specifikationen for dimensionsten af marmor, der henvises til i projekter på det amerikanske marked.
• ISO — udgiver af ISO-standarderne for ledelsessystemer, som ofte efterspørges sammen med prøvningsrapporter i udbudsdokumenter.

Relaterede sider

Oversigt over marmor · Køberguide til marmor: importprocessen i ti trin · Kvalitetskontrol og reklamationer · Blokke, plader og fliser sammenlignet · Overfladebehandlinger af marmor · Marmorgulve · Marmorvægbeklædning · Marmortrapper · Anmod om et tilbud